12/06/2020
Sikke et fint REJSEGILDE!
- læs mere om det festlige arrangement og se stemningsbilleder fra dagen i vores nyhedsbrev INDBLIK
Endnu en milepæl er nået!
Danmarks første nybyggede børne- og ungehospice, Strandbakkehuset, er i fuld gang med at blive bygget, og vi er nu så langt med byggeriet, at vi kan invitere til rejsegilde!
Vores entreprenør, CJ Group, styrer byggepladsen med kyndig hånd, og vi kan nyde tilblivelsen af det spændende hus integreret i landskabet med udsigt til skov og sø. Børn, unge og familier får her plads og muligheder for hjemlighed, liv, leg og lindring i forskelligt udtryk, som der er behov for i en særlig svær tid af livet, som er fyldt af livstruende og livsbegrænsende sygdom.
Det tegner lovende, og Strandbakkehuset forventes at stå klar til at tage imod de første børn, unge og familier til december 2020.
Strandbakkehusets vision er liv, leg og lindring, baseret på holdningen om, at alle børn og unge, uanset hvor kort deres liv måtte være, skal have de bedste betingelser for at få så meget ud af deres liv, som det er muligt – udviklingsmæssigt og socialt. Det hele er tænkt ind i byggeriet og de muligheder, som husets ramme skal kunne give.
Grundet COVID-19 situationen er rejsegildet et lukket arrangement, da antallet er begrænset af hensyn til smitterisiko. Vi streamer dog det hele LIVE på Facebook "Strandbakkehuset" hvis du skulle have lyst til at se med.
Programmet indeholder blandt andet en velkomsttale v. bestyrelsesformand Jørgen Keinicke og et musikalsk indslag ved Clementones, som er en prisvindende barbershop-kvartet med musikalitet og charme. De unge herrer repræsenterer en ung livsenergi, som vi også ønsker at give plads i Strandbakkehuset.
Rejsegildet finder sted torsdag den 18. juni kl. 14.30-16.30.