Ledige stillinger
Vi søger sygeplejersker, der brænder for arbejdet med palliation til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomme.
Stillingerne er på 30-32 timer/uge og med ansættelse pr. 1. november 2020.
Opholdet i Strandbakkehuset skal styrke den enkelte familie til at overkomme hverdagen med et livstruet og/eller livsbegrænset sygt barn. Den palliative indsats vil være målrettet såvel det syge barn, som forældre og søskende.
- En måneds introduktion indeholdende:
- Undervisning i og drøftelse af den specialiserede palliative, tværfaglige indsats som vi fremover vil tilbyde med fokus på symptomlindring af fysisk, psykisk, social, åndelig og eksistentiel karakter.
- Oplæg og dialog om, hvordan vi sammen skaber en god og attraktiv arbejdsplads med bl.a. supervision, politikker, rammeaftaler, personaleforhold, mv.
- Teambuilding
- En spændende ny arbejdsplads, hvor vi sammen arbejder for udviklingen af et højt specialiseret børne- og ungehospice, hvor børn, unge og familier er i centrum i et innovativt og udviklende miljø, hvor respekt, tværfagligt samarbejde, faglighed, rummelighed, kreativitet, nærvær og åbenhed er nogle af nøgleordene.
- Rig mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Helhedsorienteret sygepleje til børn, unge og deres familier.
- Kollegial sparring, vejledning og supervision.
- Høj grad af såvel medindflydelse som medansvar.
Vi søger sygeplejersker som:
- Har pædiatrisk erfaring.
- Er interesseret i at arbejde med børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomme, samt deres familier, med afsæt i familiecentreret sygepleje.
- Er interesseret i at arbejde med sorg og krise blandt børn, unge og deres familier.
- Har høj faglighed og professionalisme, samt evner at omsætte teori til praksis – også i pressede situationer.
- Tager ansvar for, og bidrager til den faglige udvikling.
- Er god til at bevare overblikket og håndtere uforudsete situationer. Er lyttende og reflekterende, samt kreativ og fleksibel i den daglige opgaveløsning.
- Ikke mindst lægger vi vægt på, at du som menneske hviler i dig selv, har gode samarbejdsevner, kan prioritere og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs i organisationen.
- Har styrke i kommunikation og dokumentation.
Se endvidere funktionsbeskrivelse for sygeplejerske på Strandbakkehuset.
Arbejdstid
Du skal forvente at arbejde i skiftende vagter. Vi arbejder ca. hver 3. weekend i 12 timers vagter.
I sommerperioden er der behov for fleksibilitet i forhold til planlægningen.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Ansøgningen sendes ved at klikke her.
Ansøgningsfristen er 28.08.2020 kl. 12.00, og samtaler afholdes i uge 38.
Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske til afdelingssygeplejerske Lisbeth Højer på tlf. 7841 3416 / 2876 5738.